Vælg en side

SEO tekster

tekster der er optimeret til google

Hvad er SEO-tekster?

SEO-tekster er tekster, der er skrevet med det formål at blive fundet i Google eller andre søgemaskiner. Hvis du har brugt tid og penge på at få lavet en hjemmeside, men der ikke er nogen der besøger den – så er den ikke meget værd. Din hjemmeside er kun noget værd, hvis den dukker op i søgemaskinerne på de søgeord, der er relevante for dit indhold. 

Du skal derfor have SEO-tekster, der er bygget op omkring godt indhold, relevante søgeord og lidt teknisk snilde

SEO står for “Search Engine Optimization” eller søgemaskineoptimering på dansk. SEO-tekster er strategisk skrevet med nøgleord og -fraser, der er relevante for det indhold, folk søger efter online.

Formålet med at skrive gode SEO-tekster er at forbedre hjemmesidens placering i søgeresultaterne og dermed øge chancen for at tiltrække flere læsere og dermed flere kunder. Så når du skriver SEO-tekster, er det som at lave et kompas, der hjælper søgemaskinerne med at guide folk hen til det, de leder efter.

 

Hvad kendetegner gode SEO-tekster?

  • Godt indhold. Ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest, og blot kopiere noget fra AI – og for Guds skyld ingen kopiering fra andre sider. Det giver ‘duplicate content’ og det giver dig dårligere odds i forhold til en topplacering i Google. 
  • Fokus på nøgleord. Du skal vide, hvilke søgeord folk søger på, og disse skal indarbejdes i teksten på en naturlig måde. Der er dog ingen grund til, at overgøre det, så det handler om at finde en naturlig balance. Keyword stuffing gør ikke noget godt for dine placeringer.  
  • Teksten skal inddeles i overskrifter og afsnit. Overskrifter markeres med H1, H2, H3 og så videre. Det er vigtigt at vide, hvornår hver enkelt er relavant. 
  • Teksten skal have relevante meta data: Title Tag og Meta Description. Dette er selve teksten der kommer frem når du indtaster et søgeord i søgemaskinen, og en fængende tekst tiltrækker flere kliks og dermed flere besøgende på din hjemmeside. 
  • Brug gerne relevante billeder og alt-tags. Her kan du også få dine søgeord og -fraser med uden at gå på kompromis med kvaliteten af dit indhold. 
  • Lav gerne relevante henvisninger i form af links til egne sider og eksterne sider. Dette er med til at vise Google at der er noget indhold der er værd at læse. 
  • Fremhæv gerne vigtige ting i teksten, så den er nem at læse. Vi læser utroligt mange tekster på internettet, og mange vil gerne kunne skimme dem hurtigt igennem. Brug derfor fed tekst, bulletpoints etc. for at gøre teksten nemmere at læse.  

Gå ikke på kompromis med kvaliteten

Der var en gang – i de gode gamle dage – hvor indhold var indhold – og det var egentlig bare vigtigt at få noget tekst på sin side. Mange brugte hurtigt autogenererede tekster, eller skrev blot nogle hurtige tekster, hvor de fik søgeordet ind, stort set så meget som muligt. Det var populært, at bruge noget der hedder ‘text spinners’ som tog en tekst om omskrev den på forskellige måder. Dette er ikke længere populært, da indhold i lav kvalitet sjældent ranker godt. 

Idag gælder det om, at have godt indhold, og en væsentlig længde på sine tekster. Selvom det kan være lokkende, at bruge AI til at skrive sine SEO-tekster, så kan det ikke anbefales, da det trods alt stadig kan ses, at teksterne ikke er skrevet af et menneske. Bevares – resultatet kan være ganske fint, men det er ikke unikt indhold.

Ønsker du at bruge AI til dine tekster, så bør de omskrives, men så kan du også få et ganske fint og brugbart resultet. Jeg har ofte arbejdet med om- og renskrivning af AI tekster, som derefter er klar til at bruge som SEO-tekster.

Content is key

Husk, at SEO ikke kun handler om søgemaskiner; det handler også om at levere værdifuldt indhold til dine besøgende. Balancen mellem at imødekomme søgemaskinealgoritmer og tilbyde en meningsfuld oplevelse for brugere er nøglen til gode SEO-tekster. Synes du det virker som en uoverkommelig opgave, eller har du brug for flere tekster end du kan overskue, så kontakt mig gerne for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. 

 

Har du brug for gode SEO-tekster til din hjemmeside så tøv ikke med at kontakte mig